Maersk Supply Service plus på 627 mio kr
Maersk Supply Service fik i 1. halvår et overskud på 627 millioner kroner, mod et overskud på 422 millioner kroner i 1. halvår 2012. Overskuddet i 2. kvartal blev på 315 millioner kroner, mod et overskud på 184 millioner kroner i samme kvartal sidste år.
I andet kvartal 2013 har Nordsø-spotmarkedet været volatilt, dog med stigende rater for store ankerhåndteringsskibe (AHTS) og stabilt for forsyningsskibe til platforme (PSV).
De gennemsnitlige dagrater steg i forhold til samme periode sidste år. Internationalt har aktiviteten været rimelig som følge af den sæsonbetonede korte til mellemlange efterspørgsel.
Inden for segmentet for udryknings- og redningsskibe havde Esvagt næsten fuld udnyttelse i andet kvartal og fortsatte derved det høje aktivitetsniveau fra første kvartal. For at styrke sit fodfæste i havmøllesegmentet har Esvagt i juli bestilt to specialbyggede skibe på langsigtede kontrakter.
Kontraktsdækningen for resten af 2013 er 69 procent og 42 procent for 2014, eksklusive optioner.
Kilde: A.P. Møller - Mærsk