Maersk Line genopliver SeaLand
Maersk Line genopliver med virkning fra den 1. Januar 2015 SeaLand som et nyt intra-amerikansk rederi på linje med rederiets to øvrige regionale feederrederier - Seago Line i Europa og MCC i Asien.
"Vi har hørt fra vores kunder, at de sætter pris på Maersk Lines ydelser, men at de har brug for mere service og engagement. Det er en af de vigtigste årsager til, at vi nu indfører en forbedret, omstruktureret løsning på det intra-amerikanske marked”, siger Craig Mygatt, nyudnævnt chef for SeaLand.
Det nye regionale rederi, der vil håndtere containertrafik i Nord-, Syd- og Mellemamerika samt Caribien, får hovedsæde i USA og en stab på omkring 240 medarbejdere. Den nye organisation starter arbejder op den 1. Juli.
Det er endnu ikke besluttet hvor i USA hovedsædet skal ligge.
Maersk Line opererede frem til 2006 under navnet Maersk Sealand. Navnet stammede fra rederiets køb af det amerikanske containerrederi Sea-Land i 1999.
Kilde: Maersk Line