Mærsk datter er Sveriges bedst lønnede
Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers yngste datter, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er bosiddende i Stockholm, er med en årsindkomst på 53,2 millioner svenske kroner, den bedst lønnede svensker over 50 år. Det skriver den svenske avis Ekspressen.
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er 63 år, er i dag næstformand for bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk, og ligeledes i A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal. Herudover er hun bestyrelsesformand i Mærsk Broker og det Mærsk-ejede selskab Estemco.
Nummer to på listen, over de højeste indkomster blandt svenskere der er over 50 år, er forretningsmanden Håkan Jansson, der tjente 40,5 mio. svenske kroner sidste år. Han har blandt andet en fortid som administrerende direktør for investeringsselskabet Investor Growth Capital.
Nr, 3 er på listen er Jarmo Tonteri med sine 35,6 mio. svenske kroner. Han var sidste år direktør for stålkoncernen Ovako, og i dag er vicedirektør i den finske stålkoncern Outokumpu
Kilde: business.dk