Lavere grænse gavner den maritime industri

Folketingets beslutning om midlertidigt at nedsætte indkomstgrænsen for international rekruttering og udvidelse af antallet af virksomheder, der kan benytte ordningen hilses velkommen af Danske Maritime, fordi brancen sukker efter arbejdskraft.

Jenny N. Braat, adm. dir. i Danske Maritime..

De nye regler betyder, at indkomstgrænsen nedsættes til 375.000 kr. i en treårig periode gældende fra 1. december i år.

”Dette er en længe ventet og god nyhed. Jeg havde selvfølgelig helst set, at der var tale om en permanent ordning, men den midlertidige lavere beløbsgrænse kommer helt sikkert også den maritime industri til gode. Vi sukker efter mere arbejdskraft, og når det er umuligt at finde tilstrækkeligt mange danske medarbejdere, så er det åbenlyst nødvendigt, at vi så fleksibelt som muligt kan finde dygtige folk fra resten af verden – uanset nationalitet,” siger Jenny Braat, der er adm. dir. i Danske Maritime.

Hun glæder sig også over, at der vil blive gjort en indsats for at få sagsbehandlingstiderne i Styrelsen for International Rekruttering og Integration ned.

“Det er rent ud sagt på høje tid. De månedlange ventetider har udgjort et reelt problem for en stribe af vores virksomheder, så jeg håber, at vi vil se en markant forbedring på dette område,” siger Jenny Braat.

Der er sat et loft over antallet af mulige opholdstilladelser i ordningen, så der kan lukkes ned, hvis bruttoledigheden i Danmark kommer over 3,75 pct. eller hvis mere end 15.000 personer benytter sig af den.

Kilde: Danske Maritime

Artikler

04.06.2023|Maritimedanmark.dk

Hurtigruten genoptager sejlads til Svalbard

03.06.2023|Maritimedanmark.dk

Nedslidt færge får fem år mere

03.06.2023|Maritimedanmark.dk

Svitzer Australien indgår aftale med australske fagforeninger

02.06.2023|Maritimedanmark.dk

Translokation og dimission på Svendborg Søfartsskole

02.06.2023|Maritimedanmark.dk

Bunker One tankskib klar til at levere metanol

02.06.2023|Maritimedanmark.dk

Nor-Shiping løber af stablen i næste uge

Copyright 2023