Læsø Kommune bestiller ny grøn færge
Det dansk-norske færge konsortium, DANOF, har vundet ordren på at udvikle og designe en ny grøn færge til Læsø Kommune. Færgen, der forventes at kunne sættes i drift i 2024, skal afløse M/F Margrete Læse, som blev bygget på Nordsøværftet i Rinkøbing i 1996.
Bag konsortiet står skibsingeniørvirksomhederne Hauschildt Marine A/S og norske Multi Marine AS, der nu går i gang med at udvikle og designe færgen, der skal sikre den livsvigtige forbindelse mellem Læsø og Frederikshavn i fremtiden.
“Ved at forene vores to skibsingeniørvirksomheder i DANOF-konsortium, med vores samlede i skibs- og færge design samt hertil vores store indsigt grønne teknologier indenfor skibsdrift, vil vi kunne udvikle en ny energioptimeret færge til glæde for beboerne på Læsø,” udtaler Mikael Johansen, der er adm. direktør for Multi Maritime med hovedsæde i Førde i Norge.
En særlig stor begejstring for denne kontrakt er der hos Hauschildt Marine, da selskabets topchef, Preben Thuren Larsen, er født og opvokset på netop Læsø.
“For mig personligt er det en drengedrøm, der ikke var opnåelig, der er gået i opfyldelse”, siger Preben Thuren Larsen.
“Jeg er meget taknemlig for at skulle stå i spidsen for udvikling og design af den nye Læsø færge. Jeg går til opgaven med maksimal fokus da jeg på egen krop har oplevet hvor vigtig en velfungerende færge er for befolkningen på Læsø.”
Kilde: Hauschildt Marine A/S.