Kun få smittede om bord på krydstogtskib
Der var kun få influenzaramte om bord på krydstogtskibet Emerald Princess, der ankom til Københavns Havn sent lørdag aften. De smittede passagerer er nu bragt til observation på et hospital.
"Der er ikke behov for, at alle passagererne kommer i forebyggende behandling. I modsætning til de smittede passagerer forbliver besætningsmedlemmer isoleret om bord på skibet, hvor der er læger", siger ledende embedslæge for Region Hovedstaden, Arne Scheel Thomsen, til Ritzau.
Svenske medier skrev fredag, at der var mindst 14 personer smittet med H1N1 influenza om bord på krydstogtskibet, men tallet var langt lavere.
Embedslægen understreger da også, at situationen er helt udramatisk.
Hidtil er der registreret 58 tilfælde af H1N1 i Danmark, der er blevet kendt som svineinfluenza. 37 personerne er smittet i udlandet, mens 21 er smittet i Danmark.
Kilde: jv.dk