Kreditorer redder Eimskip fra konkurs
Den islandske bank Landsbanki har sammen med den amerikanske investeringsfond Yucaipa strikket en redningsplan sammen, der redder det konkurstruede islandske rederi Eimskip og dermed 1.500 arbejdspladser.
Landsbanki overtager 45 procent af aktierne i et nyt, fortsættende selskab, men den amerikanske investeringsfond Yucaipa kommer til at eje 32 procent. Samtidig overtager Yucaipa 49 procent af kølelagerfirmaet Versacold Atlas, som Eimskip længe har forsøgt at sælge.
"Det finansielle omstrukturering af Eimskip har været længe undervejs. Men nu er det lykkes at skabe et nyt fundament, der sikrer virksomhedens fremtid", siger Gylfi Sigfusson, CEO for Eimskip.
Det "nye" Eimskip vil kun fortsætte sine kerneaktiviteter - at sejle med container- og køleskibe.
Kilde; Tradewinds