Kølen lagt til første LNG drevne krydstogtskib
Meyer Werft i Nordtyskland har netop lagt kølen til verdens første fuldt LNG-drevne krydstogtskib. Skibet er det første i en serie på syv, der er bestilt af Carnival Corporation til levering fra 2018 til 2022.
Det første skib - AIDAnova - skal leveres til AIDA Cruises, der er et af Carnivals ti forskellige krydstogtsbrands, og bliver 337 meter langt med 2.626 kahytter og en besætning på 1.500 mand.
“En af de hovedopgaver, som AIDA Cruises giver sig selv er at gøre krydstogter miljømæssigt bæredygtige. Med AIDAnova og dets søsterskib udstikker vi kursen for dette pionerarbejde. Takket være vores “green cruising” design vil et skib, der udelukkende bruger LNG, blive en realitet i 2018”, sagde Felix Eichhorn, der er chef for AIDA Cruises ved køllægningsceremonien.
Det er planen, at det nye LNG-drevne krydstogtskib skal sejle togter omkring De Kanariske Øer i sin første sæson, der starter i december 2018.
Kilde: Marine Link.