Kinesiske søfolk overtager filippinske job
Antallet af filippinske søfolk ansat på udenlandske skibe er styrtdykket under coronaen, og de filippinske myndigheder frygter nu at kinesiske søfolk er ved at overtage filippinernes traditionelle rolle som storleverandør af menige til handelsflåden.
”Vi er nødt se på vores maritime skoler. Fortsætter udviklingen, vil der snart være flere kinesiske end filippinske søfolk på udenlandske skibe”, siger Teodoro Locsin Jr., Department of Foreign Affairs Secretary, Filippinerne.
Coronaen har været hård ved de filippinske søfolk. I 2019 arbejdede 469.996 filippinske søfolk ifølge Philippines Overseas Employment Administration om bord på udenlandske skibe. I 2020 var tallet nede på 217.223 - et fald på 54 procent.
I modsætning hertil er antallet af kinesiske søfolk om bord på udenlandske skibe steget, så der i dag er godt 120.000 kinesiske søfarende på udenlandske skibe.
De kinesiske søfolk er især dominerende om bord på skibe bygget i Kina, da det er langt lettere at skaffe kinesiske søfolk til nybyggede skibe i Kina, bl.a. pga. corona restriktioner.
Kina er det land i verden der har flest søfolk - 1.716.866, et tal der voksede med 3,5 procent sidste år. 258.896 af de kinesiske søfolk er kvinder.
Redaktionen