Kina klar med autonomt containerskib
I næste måned indsættes det 5.000 DWT store autonome containerskib Zhi Fai, der har en kapacitet på 300 TEU, på en short-sea rute mellem de kinesiske havnebyer Dongjiakou og Qingdao. Det kinesiske skib overhaler dermed norske Yara Birkeland indenom.
Foto: Navigation Brilliance.
Det 117 meter lange containerskib er udviklet af Dalian Maritime University i samarbejde med China Waterborne Transport Research Institute og Navigation Brilliance.
Det autonome containerskib vil tilbagelægge strækningen med en fart på op til 12 knob.
Hvis Zhi Fai får succes, er Navigation Brilliance klar til at bygge autonome skibe med en kapacitet på lemme 500 og 800 TEU.
Det autonome norske containerskib, batteridrevne Yara Birkeland, der ventes sat i drift mellem Herøya og Brevik inden årets udgang, har en kapacitet på 120 TEU.
Redaktionen