Jumbo Javelin på arbejde ved Anholt
Jumbo Heavylift’s DP2 fartøj Jumbo Javelin er begyndt at installere de første overgang stykker ved Anholt havmøllepark. Jumbo startede med at læsse de første ni overgangsstykker i Aalborg, og de blev derefter transporteret til vindmølleparken, hvor de skulle placeres på fundamenterne.
Operationen skulle planlægges og udføres omhyggeligt ned til mindste detalje. Da Jumbo Javelin var kommet i position ved siden af de forud installerede monopæle, blev overgangsstykkerne løftet på plads. De blev derefter sænket til deres endelige Plads.
Anholt havmøllepark bliver opført af DONG Energy. Jumbo udfører arbejdet som underleverandør for den danske entreprenør MT Højgaard, der er ansvarlig for installationen af fundamenterne.
Jumbo Javelin er i stand til at transportere ni overgangsstykker ad gangen. De vejer hver 200 tons og bliver stuvet lodret på fartøjet under transporten.
Brugen af et dynamisk positioneret heavy lift skib, som Jumbo Javelin til installationen, betyder, at arbejdet går hurtigere.Fartøjet er nemt at flytte fra en position til en anden, da der ikke bruges ankre eller støtteben, som skal op og ned. Der er heller ikke behov for andre fartøjer, da skibet selv klarer både transport og installation.
Kilde: Maritime Journal
