Iver Huitfeldts Lynx-helikopter nødlandet
Under en patruljeflyvning langs Somalias kyst, fik den danske fregat Iver Huitfeldts helikopter i sidste uge problemer med motoren. Det lykkedes Lynx-helikopteren at returnere til fregatten og nødlande sikkert på Iver Huitfeldts helodæk
Det viste sig nødvendigt at udskifte helikopterens motor, hvilket gjorde det nødvendigt at aflægge Seychellerne et uplanlagt besøg. I hast lykkedes det Søværnet og Flyvevåbnet at få fløjet en ny motor og andre forsyninger til Seychellerne.
Lynx’en er nu repareret og tilbage i aktion mod pirateriet ud for Somalia.
Kilde: Søværnet/facebook