Ild på containerskib ulmer fortsat
Det er endnu ikke lykkedes besætningen om bord på de to slukningsfartøjer Smit Borneo og KST Success at slukke ilden om bord på containerskibet San Felippe, der er ankret op ud for Port Klang.
Ilden brød ud efter at containerskibet tirsdag påsejlede et andet containerskib, Al Riffa, i forbindelse med havnemanøvrer ved ankomsten til Port Klang.
Ifølge lokale medier er den russiske kaptajn om bord på San Felippe ansvarlig for uheldet. Der befandt sig en lods om bord på containerskibet ved ankomsten til Port Klang, men den russiske kaptajn valgte angiveligt selv at overtage kommandoen med skibet i forbindelse med havnemanøvrerne.
Kaptajnen fejlfortolkede dog vind- og strømforholdene i havnen, hvilket førte til at San Felipe ramte
Al Riffa der lå fortøjet.
Kilde: Malaymail Online