Hurtigruten navngiver nye krydstogtskibe
Hurtigruten har bestemt navnene på to nye krydstogtskibe. De kommer til at hedde Roald Amundsen og Fridtjof Nansen efter de to norske polarforskere fra den æra, hvor selskabet selv først begyndte at tilbyde eventyrrejser. Skibene er bestilt til levering i 2018 og 2019.
”Den 14. december, vil det være præcis 105 år siden Roald Amundsen blev den første person i verden til at plante sin flag på Sydpolen. D er 128 år siden Fridtjof Nansen krydsede Grønland på ski og det er 120 år siden Richard With, Hurtigrutens grundlægger, startede ekspeditionsturisme i Arktis. Så hvad kunne være mere naturligt og passende end at navngive vores nye skibe efter disse inspirerende banebrydere”, siger Daniel Skjeldam, CEO, Hurtigruten.
De nye skibe markerer den største investering nogensinde for Hurtigruten, der har drevet rutesejlads langs den norske kyst siden 1893. Færgerne, der er designet af Rolls Royce, bygges på Klevens værft i Ulsteinvik med levering af det første i 2018 og det andet i 2019.
Skibene bliver de første ekspeditionsskibe i verden med hybridfremdrift. Det bliver de første helelektriske ekspeditionsskibe, der kommer til at sejle i Arktis og Antarktis. Fartøjerne får isforstærkede skrog, bliver 140 meter lange og kan medtage 530 passagerer.
”Disse banebrydende ekspeditionsskibe vil revolutionere eventyrrejser på havet. Vi kombinerer Hurtigrutens 120-års know-how med avanceret teknologi og design, og bæredygtighed, for at tilbyde de moderne eventyrrejsende hidtil usete oplevelser”, siger Skjeldam.
Seks ud af ti kahytter vil få deres egen balkon og to ud af ti vil være suiter. Skibene vil have tre restauranter med menuer, der afspejler lokale varianter og destinationer. Et særligt pooldæk dæk vil omfatte en uendelighed af pools, jacuzzis og barer.
Kilde: Hurtigruten