Hr. Møller får tab på nye skibe
Med dagsrater på op til 200.000 dollar om dagen, havde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller udsigt til at gøre en rigtig god forretning, da han for et år siden personligt bestilte to capsize bulkcarriers i Korea. Men finanskrisen betyder nu, at skibsrederen i stedet for står til et kæmpetab.
Det gigantiske dyk i fragtraterne, kommer nu også til at ramme skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller personligt. Skibsrederen står at miste millioner af kroner hver måned på de to capsize bulkcarriers på hver 180.000 TDW, som skibsrederen har bestilt på et koreansk værf t til levering
i løbet af 2009 og 2010. Det skriver business.dk.
Ifølge avisens oplysninger skal de skibe, som Mærsk Mc-Kinney Møller har bestilt, have en daglig indtjening på mindst 32.000-35-000 dollar for at kunne dække omkostningerne til vedligeholdelse og besætning, samt dække afkastet af den milliard kroner, som Mærsk Mc-Kinney Møller har fundet frem fra sin personlige bankbog.
Bestillingen af de to bulkcarriers skete, selv om A.P. Møller - Mærsk fem år tidligere havde droppet at sejle med bulkcarriers, en beslutning som Mærsk Mc-Kinney Møller dengang var lodret uenig i og som betød, at rederiet gik glip af fem års eksplosive stigninger på rater og skibspriser.
Desværre for Mærsk Mc-Kinney Møller valgte han selv at råde bod på rederiets fejl kort inden markedet faldt fuldstændigt sammen.
Kilde: business.dk