Heiberg chef for DFDS BU Passenger HQ
DFDS har udnævnt Kim Heiberg til ny chef for BU Passenger’s hovedkontorsfunktioner. Heiberg overtaget jobbet efter Brian Thorsted Hansen, der tidligere i år blev udpeget til ny Head of BU Passenger.
”Det glæder mig meget, at Kim har takket ja til opgaven, som han har perfekte forudsætninger for: Som Country Manager for Danmark og Sverige har han været ansvarlig for salg og markedsføring i Danmark, Sverige og Internationalt til ruterne København-Oslo og Esbjerg-Harwich, og den opgave har han løst på særdeles kompetent vis. Samtidig har han som Country Manager siden 2008 haft et nært samarbejde med og kendskab til hovedkontorsfunktionerne i BU Passenger og de ledere, han nu får ansvaret for”, siger Vice President Brian Thorsted Hansen, BU Passenger.
46-årige Kim Heiberg har været i DFDS i 15 år. Som ny chef for BU Passenger HQ får han ansvaret for Revenue Management, Central Marketing og CRM, On-Board Sales Development, IPM/ICA, Business Development samt Det Internationale Marked, der flytter med ham til det nye ansvarsområde. Han har reference til Brian Thorsted Hansen. Heiberg er uddannet turistøkonom og bor i Slagelse vest for København sammen med sin familie.
Arbejdet med at finde en afløser for Kim Heiberg som BU Passengers Country Manager i Danmark og Sverige går nu i gang.
Kilde: DFDS