Hanjin-skib kolliderer med forankret skib
Det Hanjin Shipping-ejede containerskib, Hanjin New York, på 8.586 TEU, kolliderede fredag i sidste uge med MSC Claudia, på 4.206 TEU, mens MSC fartøjet lå for anker ud for Singapore. Hanjin New York slæbte ankeret på grund af kraftig vind.
Ved sammenstødet mellem de to skibe væltede ti tomme containere ned på fordækket af MSC Claudia og en container faldt i havet. De to fartøjer lå forankret ved Eastern Bunkering Afud for Changi Naval Base, da hændelsen fandt sted. Begge skibe fik mindre skader ved kollisionen.
Hanjin New York har ligget på ankerplads ud for Singapore siden september, ifølge selskabets hjemmeside. Det er et af de Hanjin skibe, der har været ligget passivt hen, siden selskabet indgav begæring om konkurs i slutningen af august.
Kilde: TradeWinds