Grønt lys til fem giganter ved Frederikshavn
Frederikshavn Havvindmøllepark er nu godkendt af Energistyrelsen og dermed vil frederikshavnerne i 2024 få udsigt til op til fem af Vestas største møller, V236-15MW, der har en højde på 256 meter og er blandt verdens største.
Havvindmøllerne vil blive rejst fire km. fra Frederikshavn og 1,8 km fra Hirsholmene i Kattegat og parken vil få en samlet kapacitet på op til 72 MW.
Vestas og European Energy har en ambition om at gøre Frederikshavn til et knudepunkt for test af havvindmøller.
De nye giganter har en rotordiameter på 236 meter og de tre vinger dækker et areal på 43.742 kvadratmeter - svarende til ca. ni fodboldbaner.
Kilde: Energistyrelsen.