Geopolitik spiller større rolle for shipping
Hvilke emner optager i øjeblikket shippingverden mest. Det spørgsmål har Global Maritime Forum, Marsh og the International Union of Maritime Insurance stillet en række centrale maritime beslutningstagere i en ny undersøgelse.
Resultatet er netop offentliggjort i forbindelse med Global Maritime Forums årlige topmøde, der i år finder sted i New York.
De to vigtigste emner på listen er gengagere fra samme undersøgelse sidste år. Førstepladsen går til Dekarbonisering, med Nye grønne reguleringer på andenpladsen. Det er på tredjepladsen der er nyt - her er Geopolitiske spændinger ny, op fra en 9. plads sidste år, og med en betydning på linje med de grønne reguleringer.
Geopolitikken skubber dermed, formentlig i lyset af krigen i Ukraine, bekymring over den Globale økonomiske krise ned på en 6. plads.
Stigende oliepriser er også vokset i betydning, fra en 10. plads sidste år, til nu at indtage en 5. plads.
Omvendt er det gået med pandemier – sidste år indtog de en 4. plads, nu skal man ned til en 13. plads på bekymringsbarometeret for at finde dem.
Du kan følge med i topmøder HER
Redaktionen