EU-styrker befrier kapret tankskib ud for Somalia
Et internationalt flådestyrke under EU’s Operation Atalanta befriede fredag det maltesisk-flagede tankskib Hellas Aphrodite, som dagen før blev kapret af pirater i Det Indiske Ocean omkring 700 sømil fra Mogadishu.
Foto: EU Naval Force Operation ATALANTA
Skibets 24 besætningsmedlemmer søgte tilflugt i skibets citadel under angrebet og er alle i god behold. Ingen tilskadekomne er rapporteret.
Operationen blev gennemført af det spanske flagskib ESPS Victoria, støttet af helikopter, droner, maritime overvågningsfly og specialstyrker. Piraterne forlod skibet efter en hurtig og målrettet indsats fra Atalanta-styrken, hedder det i meddelelsen fra EU NAVFOR.
Ifølge EU NAVFOR indsamles der nu beviser til brug for retsforfølgelse af de formodede gerningsmænd, mens jagt på piraternes moderskib fortsætter i området.
Operationen blev udført i tæt samarbejde med regionale og internationale partnere, herunder myndighederne i Puntland, Combined Maritime Forces, Japan, Seychellerne og Spanien.
Operation Atalanta opfordrer fortsat handelsskibe i regionen til at registrere sig i det frivillige overvågningsprogram (VRS) gennem Maritime Security Centre Indian Ocean, så de hurtigt kan få hjælp i tilfælde af pirattrusler.
-emte
