Fulde polakker smidt af færøsk færge
Den færøske passagerfærge Norröna måtte fredag sætte 29 polske passagerer af på halvvejen mellem Færøerne og Danmark. Polakkerne drak og larmede så meget at de var til gene for de øvrige passagerer.
Polske arbejdere, der var på vej hjem fra Thorshavn til Hanstholm med det færøske passagerskib Norrøna, blev fredag aften sat af i Bergen. De 29 polakker var plakatfulde og lavede ballade ombord. Det skriver portalen TNN.nu.
De 29 mænd var på vej til Polen via Danmark. Men så langt kom de ikke. Kaptajnen ombord på Norrøna - der lægger til kaj i Bergen på vej fra Torshavn til Hanstholm - valgte at skille sig af med de larmende og besværlige passagerer allerede i Norge.
Da Norrøna ankom til Bergen stod politiet klar til at tage imod polakkerne. De polske passagerer blev efterfølgende kørte videre til Polen i bus.
TNN,nu
