Forsvarschefen får central rolle i Danmarks massive oprustning
Forsvarschefen får en helt central rolle, når Danmark frem mod 2033 skal købe militært isenkram for astronomiske 320 mia. kr. Og hensynet til “operationelle behov og hastighed” vil blive vægtet højere end modkøb i Danmark og eventuel bygning af krigsskibe i Danmark.
Forsvarschef Michael Hyldgaard.. Foto: Det amerikanske fors
Det bliver ikke danske arbejdspladser og udvikling af danske værfter, så de kan producere krigsskibe, der er førsteprioritet for forsvarschef Michael Hyldgaard, der er sat i spidsen for den massive oprustning af Danmark.
I et interview på TV 2 News slog han fast, at operationelle behov og hastighed er den vigtigste prioritet for ham.
“Det handler om hastighed her, så hastighed er det hensyn, der må dimensionere. Og så må vi se, hvad der ellers kan opfyldes af de kriterier, der ligger til grund for materielanskaffelser,” sagde Michael Hyldgaard på et spørgsmål om fortsatte krav om modkøb ved indgåelse af aftaler.
På et spørgsmål, om, hvorvidt forsvarschefen hellere vil købe krigsskibe i udlandet fremfor at vente på, at den danske værftindustri bliver i stand til at levere, lød svaret:
“Hvis det er det operationelle behov, der dikterer, og det er hastighed, det drejer sig om, vil jeg pege på det operationelle behov og hastigheden, som det dimensionerende. Hvad beslutningen så bliver, kan godt blive en anden”.
Men danske arbejdspladser - fylder det overhovedet noget, når du skal vælge et nyt krigsskib?
For mig er det den operative kapacitet og det behov vi har - også i tid - der er dimensionerende,” fastslorg Michael Hyldgaard.
Selvom forsvarschefen nu får en nøglerolle, vil "større materielanskaffelser" dog fortsat være "politisk forankrede", lyder det i en beskrivelse af aftalen.
Den nye aftale om at afsætte yderligere 120 mia. kr. skyldes ifølge Forsvarsministeriet, at opbygningen af det danske forsvar ikke går hurtigt nok i forhold til de trusler, som Danmark står overfor.
FE vurderer, at når krigen i Ukraine stopper eller fryser fast, vil Rusland kunne frigøre betydelige militære ressourcer og i løbet af ca. 2 år udgøre en troværdig trussel mod enkelte eller flere NATO-lande i Østersøregionen, hvis NATO ikke opruster i samme tempo og USA ikke involverer sig.
”Inden for få år kan Rusland potentielt udgøre en troværdig trussel mod et eller flere NATO-lande. Det er vi som politikere nødt til at reagere på. Det gør vi nu, og det gør vi hurtigt. Med Accelerationsfonden og reorganiseringen sikres Forsvaret både økonomi og mere fleksible rammer til at kunne opbygge kampkraften hurtigere,” sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen, lørdag, ved præsentationen af aftalen, som regeringen og partierne bag forsvarsforliget nu er enige om.
-emte
