Første Zumwalt klasse destroyer søsat
General Dynamics Bath Iron Works søsatte mandag den28. oktober US Navy’s første Zumwalt klasse destroyer fra skibsværftet i Bath, Maine. USS Zumwalt (DDG 1000) bliver det ledende skib i US Navy’s nyeste destroyer klasse. Skibet er designet til kystnære operationer og landangreb.
Byggeriet på DDG 1000 begyndte i februar 2009 og flåden og dens industrielle partnere har arbejdet på at færdiggøre skibets konstruktion. Zumwalt er i øjeblikket mere end 87 procent fuldført, og værftet vil fortsætte det resterende arbejde frem til den planlagte levering i slutningen af næste år.
På grund af kompleksiteten ved det første skib i klassen, vil US Navy udføre en tofaset leveringsproces. Bath Iron Works skal levere selve skibet til flåden i slutningen 2014. Derefter vil US Navy foretage aktivering af kampsystemerne og gennemføre omfattende tests og afprøvninger i flere omgange. Skibet forventes at kunne indgå i operativ tjeneste i 2016.
Skibet, det første af tre Zumwalt klasse destroyere, vil få en besætning på 130 mand samt fly personale på 28 personer. Det er bygget, så det er svært at opdage på radar. Skibet har blandt andet et våbensystem, der er designet til at affyre raket -drevne, præcisionprojektiler med en rækkevidde på 63 sømil.
Det første skib og klassen er opkaldt til ære for den tidligere Chief of Naval Operations, Admiral Elmo R. ”Bud " Zumwalt Jr., der tjente som Chief of Naval Operations
i årene 1970-1974 .
Kilde: US Navy
Se mere om skibet HER