Første kommercielle bølgeenergi
Verdens første kommercielle bølgeenergi projekt er begyndt at producere strøm ud for Portugals kyst. Kraftværket har en effekt på 2,25 MW hvilket er nok til at forsyne 1.500 husholdninger med elektricitet.
Det er det skotske firma Pelamis Wave Power Ltd der står bag kraftværket - Pelamis Energy Converters. Hvert kraftværk er omkring 140 meter langt og består af fire delvist neddykkede cylindriske dele, som bevæger sig med bølgerne.
Bølgebevægelserne presser hydraulisk væske ind gennem en motor som igen driver en generatorer. Strømmen ledes derefter ind til land via et undersøisk kabel.
Bølgeenergi kraftværket ejes i fællesskab af Pelamis, energi investor Babcock & Brown Ltd, Energias de Portugal og infrastrukturselskabet Efaces.
El produceret af bølgenergi modtager 0,23 euro pr. kWh i støtte fra den portugisiske stat.
Fungerer kraftværket tilfredsstillende er det planen at udbygge det med flere tilsvarende anlæg, så den samlede effekt når op på 21 MW.
Kilde: Ny teknik