Forladt bulkcarrier driver ind i bro
En forladt bulkcarrier rev sig løs fra sin ankerplads ud for Rio de Janeiro i hård vind og drev ind i en af verdens længste hængebroer, der forbinder den brasilianske millionby med de østlige forstæder. Det skete midt i myldretiden og fik myndighederne til at lukke broen.
Det 43.000 dwt store Sāo Luiz har ligget opankret 2016 og er ifølge de lokale medier ikke længere sødygtigt. Men drive ind i broen kunne det godt - ifølge de første undersøgelser - fordi ankerkæden sprang.
Mandskab fra den brasilianske flåde fik kontrol med skibet, der blev slæbt til en dok i Rio de Janeiro, hvor myndighederne nu er i gang med at undersøge, hvem der har ansvaret for hændelsen - og skaderne på broen, der dog kunne genåbne efter nogle timers inspektion.
Og ansvaret og den medfølgende regning kan meget vel ende hos skibsejeren.
Du kan se video af hændelsen herunder.
Kilde: Maritime Executive.