Fødselsdag fejres i Hamburg Havn
Fra den 8. til 10. maj fejrer Hamburg Havn sin fødselsdag for 826. gang. Hamburg Havns historie strækker sig nemlig helt tilbage til 1189. Fødselsdagen fejres med en sand maritim folkefest, hvor der årligt kommer mere end en million besøgende fra Tyskland såvel som fra udlandet.
Hamburg Havn får i de dage besøg af mere end 300 skibe fra hele verden, som vil lægge til kaj i hele havnen. Der vil blandt andet være traditionelle sejlskibe, museumsskibe og krydstogtskibe.
Der er et omfattende maritimt program for hele familien i alle tre dage. Af højdepunkter fra programmet kan nævnes festfyrværkeriet og slæbebådsballetten, der så vidt vides er den eneste af sin art i verden.
Flere oplysninger findes HER
Kilde: Hamburg Havn