Fjordline raser over havneforbud
Det norske rederi Fjordline, der driver færgesejlads mellem Danmark og Norge, raser over at have fået afslag på at anløbe havnen i Kristiansand i sommerhalvåret. Men havnen fastholder, at færgerne skal drive helårssejlads hvis de vil lægge til i byen.
"Når havnen i Kristiansand fastholder kravet om, at færgerne skal sejle året rundt for at bruge havnen, så betyder det i praksis betyder, at Color Line vil monopol på ruten mellem Kristiansand og Danmark", siger Fjord Lines administrerende direktør, Ingvald Fardal.
Et flertal i havnens bestyrelse har besluttet at afvise en ansøgning fra Fjord Line om, at Fjordlines højhastighedsfærge FjordCat må sejle mellem Kristiansand og Danmark i sommermånederne.
"Vi beklager dybt, at havnen vil tvinge os til at sejle med tab om vinteren for at kunne sejle om sommeren. Næsten 230.000 mennesker rejste med Sea Cat fra april til september i år. Der er fremgang i trafikken både for Fjord Line og Color Line, og begge rederier havde tæt på udsolgt i højsæsonen, hvor der var fem daglige afgange", siger Fardal.
Kilde: boarding.no
