Fjord Line kæmper fortsat med problemer
Fjord Line har aflyst torsdagens afgange med den nye færge MS Stavangerfjord mellem Hirtshals og Laugesund, samt afgangen mellem Laugesund og Hirtshals. Aflysningen skyldes blandt andet indkøringsproblemer i forbindelse med bunkring af LNG.
Onsdag vil afgangene fra Stavanger og Bergen med MS Stavangerfjord blive godt tre timer forsinket. Sejladserne med MS Bergensfjord gennemføres derimod efter planen.
Norske regler forbyder i øjeblikket bunkring af LNG mens der er passagerer om bord på færgen. Konsekvenser er, at tankbiler fyldt med LNG bliver sendt på en 1.500 kilometer lang tur fra Norge til Hirtshals, fordi de danske regler på området er mindre strenge.
Fjord Line er i fortsat dialog med de norske myndigheder om opfyldelse af kravene til bunkering af LNG.
Kilde: boarding.no