Fem varetægtsfængslet sigtet for drab
Efter et mere end syv timer langt grundlovsforhør ved Retten i Holstebro, blev de fem besætningsmedlemmer fra kutteren L.1 Inger Katrine varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab på en sjette fisker om bord på båden.
“Dommeren har valgt at følge anklagemyndighedens anbefaling om at varetægtsfængsle dem alle fire uger. Retsmødet er blevet afholdt for lukkede døre, og derfor kan jeg ikke sige mere,” siger anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, Pia Koudahl ti TV Midtvest.
Ifølge tv-stationen er den omkomne i 40-års alderen og ny som besætning på skibet.
De fem nu varetægtsfængslede besætningsmedlemmer er sigtet efter straffelovens §237 om mandrab, der kan straffes med fængsel fra 5 år til livstid.
Af sigtelsen fremgår det, at der på den afdøde mand blandt andet er fundet tegn på halsgreb og kvælertag. Herudover er der brud på tungeben, blødninger i halsmuskulatur, mange læsioner på krop og ansigt, brud på ryghvirvlen, spredte blødninger og punktformede blødninger i øjene.
De nægter sig alle skyldige og har ifølge anklagerens oplysninger til Ekstra Bladet alle kæret kendelsen om fængsling til landsretten.
Politiet modtog henvendelsen fra båden om, at de havde en livløs mand om bord kl. 5.12 den 30. januar. Manden blev hentet i helikopter mandag, men på grund af vejrliget kom kutteren først i havn onsdag aften..
Politiet fandt dødsfaldet mistænkeligt og stod klar til at anholde de fem besætningsmedlemmer, da de nåede Thyborøn.
emte