EU-lister over ophugningsværfter kritiseres
EU er langt fra målet om at etablere en brugbar liste over ophugningsværfter. Det kom frem på en ACI konference i London i den forgangne uge, hvor både manglen på ikke europæiske værfter på listen og opgørelsesmetoden for kapaciteten blev kritiseret.
EU´s skibsophugningsforordning reducere antallet af miljøfarlige ophugninger.
"På nuværende tidspunkt er det yderst vanskeligt for rederierne at reagere på udkastet til EU’s liste, da den ikke indeholder nogen ophugningsværfter i tredjelande. Desuden er den teoretiske kapacitet meget forskellig fra den faktiske kapacitet, hvilket betyder, at den nuværende liste dækker alt mellem 12 pct. og 40 pct. af den kapacitet, som Kommissionen har sat sig som mål," sagde Simon C. Bergulf, EU-chef for Danmarks Rederiforening, under sin præsentation.
Listen, der fornylig blev offentliggjort af EU, indeholder 18 europæiske ophugningsværfter, og disse kan således langt fra opfylde behovet for bæredygtig ophugning.
EU’s skibsophugningsforordning træder i kraft senest den 31. december 2018 eller så snart EU-listen over godkendte ophugningsfaciliteter når kapaciteten på 2,5 mio. LDT.
Patrizia Heidegger fra NGO’en, Shipbreaking Platform, understregede, at listen ikke var nogen mirakelkur, men markerede en vigtig milepæl for ophugning af skibe. Hun understregede også, at hvis de indiske værfter skulle føjes til listen, bør beslutningen ske på grundlag af påvist kvalitet.
Danmarks Rederiforening støttede dette synspunkt og opfordrede endvidere Kommissionen til at sikre, at alle inspektioner af værfter i tredjelande bliver udført på en inkluderende og transparent måde.
Ifølge Danmarks Rederiforening bliver 10 skibe under dansk flag i gennemsnit ophugget hvert år. En mindre del bliver ophugget i Danmark og resten hovedsageligt på skibsværfter i Indien, Kina og Tyrkiet.
Over 70 pct. af alt skibsophugning foregår i Sydasien.
Kilde: Danmarks Rederiforening.
