DSRF fusionerer med Dansk Metal
Den 103 år gamle fagforening Dansk Sø-Restaurations Forening har besluttet at fusionere med Dansk Metal. Tilsammen hedder de to nu Dansk Metals Maritime Afdeling og fortsætter som en selvstændig afdeling i Dansk Metal.
Beslutningen blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i DSRF tirsdag.
CO-Søfart fortsætter som et kartel, efter fusionen med kun to medlemmer mod tre i dag. Fremover vil CO-Søfart bestå af Dansk Metals Maritime Afdeling og Søværnets Konstabelforening, og kartellet har fortsat mulighed for at blive udvidet med andre medlemmer.
Fusionen er tidligere i år godkendt af Dansk Metals hovedbestyrelse, og tilbage består nu en række mere praktiske formaliteter. Det er aftalt at fusionen vil ske når alt er klart, med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011.
Dansk Sø-Restaurations Forenings formue sammenlægges med Dansk Metals formue.
Kilde: CO-Sea