DFDS-færge i dag indsat som erstatning for Hammershus
Molslinjen har chartret DFDS-færgen M/S Patria Seaways, der fra i dag erstatter fragt- og passagerfærgen Hammershus på ruten Rønne-Køge, mens denne er på sit lovpligtige dokophold.
Partria Seaways erstatter i de kommende tre uger fragt- og passagerfærgen Hammershus på ruten Rønne-Køge, oplyser Molslinjen.. Foto: Molslinjen
Den 33 år gamle DFDS-færge, der tidligere bl.a. har betjent ruten mellem Karlshamn i Sverige og Klaipeda i Litauen, skal afløse Hammershus frem til 21. maj, hvor dokopholdet forventes afsluttet.
Indsættelsen af Patria Seaways betyder et en længere lastetid end normalt med Hammershus, hvorfor færgen vil afgå fra Rønne kl. 16.00, så der er mere tid til at laste i Køge.
DFDS-færgen kommer delvist med sin egen besætning, som dog vil blive assisteret af medarbejdere fra Bornholmslinjen.
-emte