Danske firmaer leverer færge til Sverige
Den 14. november 2012, leverede Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri en 50 meter lang færge til det svenske indenrigs færgeselskab Ven-Trafiken. Fartøjet, der bærer navnet Uraniborg, skal indsættes i drift mellem Landskrona i Sverige og den svenske ø Hven i Øresund.
Knud E. Hansen A/S har været ansvarlig for det grundlæggende design af det nye skib til det danske skibsværft Hvide Sande Skibs - og Bådebyggeri, herunder klassetegninger, generel udformning af skrog, stabilitet og udrustning, maskinsystemernes arrangement og anden dokumentation.
Skibet er udformet som en dobbelt - ender passagerfærge og kan medtage lastbiler, biler og cykler. Hoveddækket er indrettet med nem adgang for fodgængere og cykler, og skibet kan transportere 394 passagerer og op til 14 personbiler eller 2 trailere og 7 personbiler.
Fartøjet har to maskinrum, et placeret i hver ende. De to højeffektive azimuth thrusters, én i hver ende, har modsat roterende dobbeltskrue med direkte drev fra en højhastigheds dieselmotor. Fartøjet har derfor fremragende manøvredygtighed i forbindelse med manøvrering ind og ud af havnen.
Kilde: Knud E. Hansen A/S