Dansk fly ind i pirat-kampen ved Somalia
Regeringen har besluttet at lade et af forsvarets Challengerfly indgå i Combined Martime Forces, der skal fremme den maritime sikkerhed og bekæmpe pirater omkring Afrikas Horn. Det sker på et tidspunkt, hvor pirat-virksomheden efter flere års pause igen er blusset op
”Jeg er glad for, at vi fra dansk side nu igen kan bidrage til den maritime sikkerhed i området omkring Afrikas Horn. Der er tale om et farvand, der spiller en afgørende rolle for bl.a. den internationale kommercielle skibstrafik, og hvor Danmark tidligere har høstet stor international anerkendelse for sin indsats,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen.
Forsvarets Challengerfly skal udsendes til Combined Maritime Forces (CMF) fra midten af maj til midten af april. Flyet skal yde støtte til Task Force 150 i form af indhentning af oplysninger, der kan bidrage til løbende overvågning og opbyning af situationsbilledet i Det Indiske Ocean, oplyser Udenrigsministeriet.
Danmark har tidligere bidraget til CMF med flådefartøjer og en styrkechef, ligesom Danmark har haft udsendt personel til styrkens hovedkvarter i Bahrain.
Efter en flereårig pause blev piraterne igen aktive i Det Indiske Ocean i marts, hvor olietankeren Aris 13 blev kapret. Siden har der været godt en håndfuld angreb i området.
Kilde: Udenrigsministeriet