Dan-Bunkering åbner kontor i New York
Dan-Bunkering, der indtil nu har haft kontor i Stamford, Connecticut - lukker nu dette og åbner i stedet kontor i King's Point, New York. Flytningen skal gøre det lettere at hente en bredere vifte af kandidater til ledige stillinger.
“Vi ønsker at være i et område med høj befolkningstæthed for fortsat at supplere vores mangfoldige arbejdsstyrke”, siger Jordan Felber, kommerciel direktør for Dan-Bunkering America, til Ship & Bunker.
Dan-Bunkering New York planlægger at udvide sit kontor, som i øjeblikket består af otte medarbejdere, inden for brændstofforsyning, indkøb og regnskab. Ud over Global Graduate Programme har Dan-Bunkering New York til hensigt at ansætte cirka fire handlende i King's Point i løbet af de næste to år.
Dan-Bunkering America betjener hele det amerikanske kontinent fra to kontorer i Stamford og Houston.
-mauh