Cosco sælger tre værfter til moderselskab
Den Singapore-noterede enhed af Cosco vil sælge tre værftsfaciliteter, efter tab i årets 1. kvartal. Cosco Shipping Corp har sat en pris på 214,2 millioner USD for salget af tre skibsværfter til moderselskabet CoscoCS.
”China Cosco Shipping omstrukturerer sin værftsvirksomhed for at centralisere drift og ledelse. Det foreslåede salg vil gøre det muligt for virksomheden at komme af med en tabsgivende virksomhed og skaffe kontanter til investeringer i potentielle fremtidige nye virksomheder”, siger Gu-jing Song, formand for Cosco Shipping Corp.
Det i Singapore børsnoterede selskab vil sætte 212,4 millioner USD ind på kontoen ved salget af sine aktier i Cosco Shipyard Group, Cosco Nantong Shipyard og Cosco Dalian Shipyard.
Cosco Shipping Corp noterede et nettotab på 78,9 millioner SGD fra januar til marts mod 14,4 millioner SGD i samme kvartal 2016. Indtægterne faldt med 44 procent til 401,8 millioner SGD.
Kilde: TradeWinds