Containerrater stiger voldsomt
KORT NYT: Containerrederierne kan glæde sig over de markante ratestigninger i den forløbne uge.Det samlede container-spotrateindeks fra Shanghai Shipping Exchange steg i ugen, der slutter i dag fredag, med hele 22 procent til 1133,14.
Alle de større containerrederier har varslet store ratestigninger på Asien-Europa - ruterne med virkning fra den 1. juli i et forsøg på at opnå et niveau, der ikke er tabsgivende. Den seneste uges stigning i Shanghai -spotraterne kan måske være et tegn på at rateforhøjelserne vil slå helt eller delvist igennem.
Ruterne fra Shanghai til Europa vægter med 20 procent i det samlede indeks, mens ruterne til Middelhavet vægter med 10 procent.
Kilde: nordnet.se