Bunkerskib tæt på at synke efter kollision
Et 24 meter langt bunkerskib var lørdag tæt på at synke, efter at være blevet påsejlet bagfra af det Cypern-flagede fragtskib Daroja på 4.155 DWT. Bunkerskibet blev bugseret til havnen i Peterhead ved Aberdeen i Skotland, efter at det lykkedes at stabilisere skibet.
”Ved ankomsten blev det konstateret, at tankskibet Erin Wood næsten var kæntret. Det havde taget en stormængde vand ind gennem styrehuset, der satte motorerne ud af kraft, så der opstod en kraftig slagside. De to besætningsmedlemmer havde søsat en redningsflåde, hvis de skulle forlade skibet”, siger RNLI.
Frivillige folk fra ,Royal National Lifeboat Institution, RNLI, fik pumpet så meget vand ud af skibet, så det blev stabiliseret så meget, at en trawler kunne tage fartøjet på slæb til havnen i Peterhead. Fragtskibet er også gået ind til Peterhead. Begge skibe skal nu undersøges for skader.
Den maritime havarikommission, Marine Accident Investigation Branch, MAIB, er i gang med at undersøge hændelsen.
Se video fra RNLI " target="_blank">HER
Kilde: RNLI