Britiske havne under pres op til Brexit
Presset på de britiske containerhavne er nu så stort, at flere produktionsvirksomheder er tvunget til at skære ned i produktionen, fordi det ikke er muligt at få den ønskede mængde varer fragtet videre til eksportmarkederne via de britiske havne.
Tilsvarende er det ikke muligt for et stigende antal virksomheder, at få alle de ønskede importvarer leveret.
Problemet er opstået ved, at såvel importører som eksportører forsøger at gardere sig imod de forsinkelser, der ventes at opstå i de britiske havne når Brexit træder i kraft i fuldt omfang fra årsskiftet.
En forhandlingsmiddag mellem den britiske premierminister Boris Johnson og EU's kommisionsformand Ursula von der Leyen i Bruxelles onsdag aften, førte ikke til fremskridt i forhandlingerne om det fremtidige samarbejde.
Redaktionen