Bladt Industries åbner svejseskole
Bladt Industries er klar med et nyt initiativ med åbningen af en ny svejseskole. Ideen bag er ikke alene at træne nye smede, men også at bibeholde den viden og håndværksmæssige dygtighed som Bladt Industries’ smede har opbygget igennem årtier.
Alle nyansatte smede skal gennemgå et kursus på skolen, men også virksomhedens trænede smede skal på skolebænken. Svejseskolen, der blandt andet har anskaffet en helt ny svejsekran, er allerede startet op.
Ved at oprette svejseskolen vil man ikke alene sikre en platform til at uddanne og forbedre de allerede dygtige Bladt-smede. Skolen ses også som en mulighed for at afprøve nye svejsemetoder, afholde svejseeksperimenter og optimere svejseprocessen.
Kilde: Bladt Industries