Beskadiget Fjord Cat i Frederikshavn
Nedenstående video viser, hvordan den beskadigede hurtigfærge Fjord Cats stævn så ud da den ankom til Frederikshavn i dag klokken 11.15. Færgen var blevet nødrepareret i Norge inden den satte kurs mod Ørskov Skibsværft i Frederikshavn.
Fjord Cat
ramte kajkanten i Kristiansand mandag eftermiddag, da færgen skulle afsejle mod Hirtshals. Den fik et par mindre huller i stævnen, mens kajen ikke tog skade.
Færgen, der sejler mellem Hirtshals og Kristiansand i sommersæsonen, havde 170 passagerer og 55 biler om bord, da uheldet skete. Passagererne blev booket om til Color Lines afgang fra Kristiansand.
Kilde: nordjyske.dk og Youtube