Beruset kaptajn fik bøde 25.000 kroner
Den polske kaptajn på fragtskibet Tonic Sea, der natten til den 29. september blev anholdt af Nordjyllands Politi omkring otte sømil nord for Hirtshals og sigtet for spiritussejlads, er blevet idømt en bøde på 25.000 kroner.
Politiet nåede frem til det det liberiansk flagede fragtskib med hjælp fra Hirtshals Redningsstation. En udåndingsprøve viste ar kaptajnen havde en promille på 1,3, hvorefter politiet anholdt kaptajnen og udstedte sejlforbud, indtil en ny kaptajn kunne overtage skibet.
Tonic Sea var på vej fra Hamburg til Ust-Luga vest for ST. Petersburg i Rusland, da det blev stoppet. Skibet er 230 meter langt og 38 meter bredt og har en dybgang på 7,8 meter. Det er på 93.004WT og ejes af det tyske rederi NSC Holding i Hamburg.
Kilde: TV2/Nord