Bergen får landstrøm til offshoreskibe
Det første landstrømanlæg for offshoreskibe er på plads på Skoltekaien i Bergen i Norge. For hvert skib, der kobler sig til den nye energikilde, mindskes udslippet, med det samme som 4.800 biler udleder. Folk i Bergen slipper samtidig for støj og rystelser fra de mange skibe, der ligger ved kaj.
Landstrømanlæg. Arkivbillede.
”Bergen Havn viser vej for de andre store havne i Norge. Teknologien er godt udviklet og miljøeffekterne er store. Vi står foran et paradigmeskifte ved norske havne”, siger Arild Bjørkedal, VP Energy Business i Schneider Electric Norge.
I 2014 havde Bergen anløb af 1.500 offshore fartøjer og 325 krydstogtskibe. Der ligger ofte mange skibe til kaj samtidig, og de bliver i gennemsnit otte timer i løbet af en dag om vinteren og fem timer om sommeren. Målinger viser at omkring ni procent af forureningen i Bergen kommer fra havnen. Offshoreskibe står for 35 procent af udslippene fra havnen, mens krydstogtskibe bidrager med 38 procent.
”Bergen Havn starter med landstrøm for offshoreflåden, da disse skibe har flest anløb. I vinterhalvåret, når luftforureningen er højest, bliver offshoreskibene ofte liggende lang tid ved kaj på grund af vanskelige vejrforhold, men er i drift og forårsager store udslip. 90 procent af udslippet fra skibene vil kunne fjernes med brug af landstrøm. Offshorerederne er positivt indstillet på at foretage de tekniske tilpasninger som skal til, for at skibene kan benytte anlægget”, siger Bjørkedal.
Pilotprojektet for landstrøm er finansieret fra Hordaland fylkeskommune, Bergen kommune og Enova. Det er Schneider Electric, som står bag løsningen.
Kilde: Metal Supply
