Bendt Bendtsen tilbage i det maritime
Den tidligere vice-statsminister Bendt Bendtsen er blevet tilknyttet Den Danske Maritime Fond, hvor han skal deltage i fondens arbejde. Bendt Bendtsen siger, at han er glad for at kunne bevare kontakten til Det Blå Danmark
"Jeg skal blandt andet promovere fonden og deltage i de projekter, som fonden arbejder med", siger Bendt Bendtsen til Søfart.
Den Danske Maritime Fond er stiftet for at udvikle og fremme dansk skibsfart og værftsindustri. Dette sker gennem økonomisk støtte til forskning, teknologi- og produktudvikling, virksomheds-etablering og -udvikling, uddannelse samt til andre typer af initiativer med maritimt fokus.
I 2007 blev der foretaget i alt 49 uddelinger fra fonden.
Kilde: Søfart
