Antwerpen Havn i kinesisk partnerskab
Antwerpen Havn, der er den næststørste havn i Europa, har i lang tid haft et samarbejde med den kinesiske havn Guangzhou, der er nummer otte i verden. Nu skal de to havne imidlertid til at arbejde endnu tættere sammen via en nyligt underskrevet partnerskabsaftale.
Med en årlig godsomsætning på 510 millioner ton, inkl. 16,6 millioner TEU, er Guangzhou en af de største containerhavne i Kina. Det er den femtestørste havn i Kina og fungerer som omladningshavn for blandt andet råmaterialer og kommercielle varer. Ligesom Antwerpen er Guangzou faktisk placeret et godt stykke inde i landet, og der er også andre ligheder. Begge havne er multifunktionelle havne og har gode forbindelser til baglandet.
De to havne har siden 2010 haft en aftale om overførsel af viden, og maritime medarbejdere fra Guangzhou har modtaget skræddersyet uddannelse i Antwerpen. Nu bliver der så etableret et fælles kursuscenter under navnet Guangzhou-Antwerp Port Training & Consultancy Co. Ltd. Dette center vil tilbyde kurser i havneoperationer for folk fra Asien, Afrika og Latinamerika.
For øjeblikket er der to services, som anløber både Guangzhoug og Antwerpen. Ved at udvikle fælles markedsføring vil de to havne sætte sig som mål begge at blive inkluderet i flere services.
Andre punkter i den nye partnerskabsaftale omfatter informationsudveksling angående havneudvikling og best practices med hensyn til bæredygtig havnevirksomhed.
Kilde: Antwerpen Havn