Analytikere skuffet over Mærsk regnskab
Analytikerne havde ifølge Bloomberg ventet et overskud i A.P. Møller- Mærsk på driften på næsten 4,8 milliarder dollar. Det er cirka en milliard mere end selskabet præsterede i regnskabsåret for 2018, hvor resultatet endte på 3,8 milliarder dollar i 2018. Det betyder et stort kursfald på selskabets aktier.
Resultatet var negativt påvirket af stigende bunkerpriser på udgiftssiden, mens en lavere kurs på US dollar påvirkede både omsætning og indtjening. Analytikernes vurdering får selskabets aktier til at falde voldsomt på børsen.
Både Mærsks A- og B- aktier er her 11.30 faldet med lige omkring ti procent i forhold til gårsdagens slutkurser. Det betyder, at Mærsk har tabt over 18 milliarder kroner af sin markedsværdi. Det seneste år har Mærsk tabt omkring 17 procent af sin markedsværdi.
Trods de ikke alt for gode fremtidsudsigter foreslår A.P. Møller-Mærsk fortsat at betale et udbytte på 150 kr. i per aktie til aktionærerne lige som i sidste regnskabsår.
Redaktionen