Ambitiøs plan for nye fartøjer til MHV

MHV Flådeplan 2032 - en påkrævet fornyelse Af Steen Riewe Henriksen

Fornyelse af Marinehjemmeværnets (MHV) aldrende fartøjer til en opgavetilpasset moderne flåde er en nødvendighed for fremadrettet at kunne løse opgaverne og fastholde kunderne, såvel Forsvaret som bl.a. Politiet og Skat, men vil også kunne skabe beskæftigelse på danske værfter, hvis de vinder de forventede udbud.

Flådeplan 2032 er en konsulentopgave, som Jens Walther har løst. Han har som privatperson og pensioneret chef for MHV den 22. september haft foretræde for Forsvarsudvalget og orienteret om planen, som der søgt aktindsigt i. Planen er efter min opfattelse visionær og samfundsgavnlig, hvor en påkrævet fornyelse med bl.a. en forbedret forureningskapacitet snarest bør prioriteres politisk. Planen, der egentlig dækker perioden 2018-2041, er lidt billige end en nyanskaffelse af den eksisterende flåde til omkring en milliard, hvilket sammen med mindre driftsomkostninger ved en ny flåde samlet taler herfor.

Aldrende fartøjer MHV råder i dag over 30 større fartøjer i 800 og 900 klasserne, heraf 13 med flydespærringer, bygget i perioden 1992-2011, hvorfor de ældste nærmer sig de 30 år og tidspunktet for, at driften bliver for omkostningstung og udskiftning er nødvendig også af arbejdsmiljø- og skibssikkerhedsmæssige grunde. Fartøjerne medbringer gummibåde, som søsættes med kran.

Projekt med mindre indsatsfartøjer

For at nedbringe tiden fra alarm til afgang til 30 minutter har der været et pilotprojekt med mindre maritime indsatsfartøjer (MIF), og for at tilgodese ønsker fra Politi og Skat og om hurtigere fartøjer. Besætningen skulle kun være på to mand med en langt kortere uddannelse end en fartøjsfører, der er indsatslederuddannet som såkaldt OSC, for de større fartøjer med minimum en 8 mands besætning.

Opgaverne Opgaverne er de kendte med farvandsovervågning og patruljetjeneste, havnebevogtning og adgangskontrol, søredning (SAR) og forureningsbekæmpelse m.v. for Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) samt indsatsstøtte til Politiet og Skat, samt nærsikring af Kongeskibet, støtte til uddannelse af redningshelikopterbesætninger, opgaver for Søfartsstyrelsen, Kystdirektoratet og Dansk Center for Havforskning.

Kundeundersøgelse og flotillestruktur En dybdegående kundeundersøgelse ved de offentlige brugere snarest vil være dimensionerende for den fremtidige MHV-flåde, og dermed at gøre de nye fartøjstyper bredt anvendelige. Undersøgelsen vil også give en indikation på geografisk spredning for et operativt, optimalt Danmarkskort, og herefter er det muligt at påbegynde arbejdet med en ny flotillestruktur.

Konceptuelle overvejelser Skrogmateriale til skibe er stål, aluminium, glasfiber og epoxybaseret kulfiber-komposit CFRP, og det sidstnævnte konkluderes som mest hensigtsmæssig, da det giver lettere fartøjer og dermed mindre brændstofforbrug, men selv om anskaffelsesprisen er lidt større, så er totaløkonomien bedre, også fordi materialet ikke ruster, ligesom levetiden øges fra 30 for stålfartøjer til 40 år. Både franske patruljeskibe og svenske korvetter er bygget i CFRP. Fransk producerede patruljefartøjer Ocean Eagle 43 med trimaranskrog giver høj fart kontra fartøjer med kutterskrog, der sejler langsomt op og ned ad bølgerne, hvor typen OE 43 skærer sig gennem høje bølger. Motorer til fremdrivning ønskes med POD, der funktionelt kan sammenlignes med water-jet, og har i stedet skruer, og de p.t. mest kendte er Volvo Penta D8-IPS700 med fremadvendte dobbeltskruer på en aksel.

Rigid-hulled inflatable boat (RHIB) båd RHIB størrelse på ca. 5,5 m i CFRP (kulfiber) med to motorer bør kunne sættes og bjærges uden brug af kran grundet kompleksitet og kan erstatte de nuværende orange gummibåde, som bruges meget til sejlads for Politiet og Skat, fra de større fartøjer.

Maritime Force Protection (MFP) fartøj MFP-fartøj i CFRP i mørk farve til bevogtningsopgaver samt 2 x 150 HK for tillige at kunne anvendes til politisejladser og for at kunne matche speedbåde. Tuco Marines 7,5 FRB fra Faaborg med 6 sæder opfylder som eksempel de fleste af ønskerne. De nuværende er orange MFP-gummibåde. Behovet skønnes pt. at være 8 MFP-fartøjer leveret i perioden 2018-2020.

Lille Indsatsfartøj (MIF-L) MIF-L er en reaktionsenhed, der kunne være bygget i CFRP og som en type som f.eks. en Cobra 35 som Mathis Værft i Aalborg har bygget for mere en 10 år siden i en serie på 5 stk. til den svenske kystvagt med to store Volvo Penta og er med mulighed for at sejle 60 knob velegnet til politisejladser. Endelig skal båden kunne trække flydespærringer og små miljøpramme. Behov skønnes pt. at være 10 MIF-L leveret i perioden 2018-2023.

Mellemstort Indsatsfartøj (MIF-M)

MIF-M er en reaktionsenhed til indsættelse overalt i danske farvande. Skrogmateriale i CFRP og fart på 40+ knob for hurtig assistance ved søredning og politi/arrestanter/patienter mellem fastlandet og øerne. 5 godt affjedrede siddepladser på broen, hvoraf de to er til funktionsbesætningen samt et større opholdsrum mhp. at transportere en traumatiserede patient på en standard ambulancebåre. MIF-M skal også kunne anvendes til større bugseringsopgaver op til 100 tons, f.eks. miljøpramme. US Coast Guard Response Boat Medium er en MIF-M, der også anvendes af politiet i New York, i et vellykket og gennemprøvet design. MIF-M er 13,6 meter, vejer 17,1 tons og har 2 water-jet med 1650 HK I alt. Dog ønskes to indenbords diesel evt. med POD-system. Behov skønnes pt. at være 17 MIF-M og med levering i perioden 2019-2025.

Større fartøjer MHV trimaran MHV trimaran (TRIM) i CFRP som en mindre udgave af f.eks. en Ocean Eagle 43, der kan blive et forbillede, da en sådan MHV-udgave endnu ikke er udviklet. Anvendelse til SAR og kystvagt- og overvågningsopgaver. Fartøjet bør også kunne kontrollere en mindre drone, der skal kunne lande eller bjærges. En lille RHIB, der sættes og bjærges i sliske, til personeltransport.

Brandslukningsudstyr skal medbringes. Havmiljøudstyr med en ny type flydespærringer, f.eks. Ultra-Oil Filter Boom, så olie både kan inddæmmes og opsamles. Fartøjets ventes at kunne skyde mere end 20 knob og kun stikke 1 meter samt have besætning på 10 m/k. Behovet skønnes pt. at være 21 fartøjer med levering i perioden 2026-2041. Færdiggørelse af designskitse, udarbejdelse af business case, brugerspecifikation, teknisk kravspecifikation, udbudsproces, udvikling, bygning og test af prototype, ændringer til kontrakt, byggeperiode og installation af militært udstyr forventes samlet at tage 7½ år.

Anskaffelse, drift og vedligeholdelse Anskaffelsesprisen for CFRP fartøjer er lidt større, men udgifterne til drift med mindre til drivmidler og vedligeholdelse samt længere holdbarhed på ca. 40 år taler for en sådan anskaffelse, da totaløkonomien bliver bedre. Den skitserede nye flåde er lidt billigere end genanskaffelse af erstatningsfartøjer af samme type, som de nuværende til samlet omkring en milliard, så samlet set vil MHV få en betydeligt mere fleksibel flåde, der er bedre egnet til at løse opgaverne.

Havmiljøkapacitet Grønsund blev i 2001 alvorligt olieforurenet, og MHV fik i 2003 de første store fartøjer af 900 klassen med flydespærringer, men MHV har ingen omsamlingskapacitet i form af pramme med entreprenørmateriel, som kan pumpe og grabbe olien op. Dette materiel skulle betjenes af Beredskabsstyrelsen (BRS) værnepligtige. Opsamlingsopgaven i lægtvandszonen skulle deles med HJV og BRS. Lægtvandsfartøjer med skimmerudstyr kunne være f.eks. SWORC kan leveres af Tuco Værft.

SWORC nærmest land, så MIF-L og MIF-M slæbende pramme og længst ude MHV TRIM med flydespærringer.

Planen omfatter udvikling og anskaffelse af 2-5 små miljøpramme til MHV synkroniseret med MIF-L konceptet.

Nedbringelse af responstiden savnes i planen

Alarmer via 112 eller Lyngby Radio til eftersøgning og søredning (SAR) disponeres af redningscentralen for sø- og luftredning JRCC i Forsvarets Operationscenter, og efter min opfattelse mangler der et disponeringssystem til hurtigt udkald af mange enheder. Udkald af akuthjælpere - f.eks. på Langeland - sker via en Ipad fra Odense Universitetshopital AMK til smartphones, og et lignende system er nødvendigt, da disponeringstiden både ved JRCC og MHV i dag er for lang og forsinker indsatsen unødigt. 112 systemet kan også via overføre adresse og nærmere om hændelsen direkte til en kortplotter, der straks selv lægger rute, samt efterfølgende informationer som sending 2, som det i flere år er sker til ambulancer.

Regeringens ord uden kendt substantielt løft I regeringsudspillet står der, at Hjemmeværnets frivillige yder et væsentligt og værdsat bidrag til at opretholde samfundets samlede beredskab, herunder gennem støtte til Forsvaret, politiet, Redningsberedskabet og SKAT. Regeringen ønsker at fastholde Hjemmeværnet som en frivillig militær beredskabs- organisation til støtte for Forsvarets opgaveløsning samt samfundets samlede beredskab.

Regeringen har dog fravalgt budgetanalysens forslag om reduktion bl.a. redningshelikopterne, Søværnets Dianaklasse, og inddragelse i større grad i farvandsovervågningen af MHV, hvor de nuværende fartøjer ikke hensigtsmæssigt matcher opgaven, men udspillet sætter ikke nogen klar retning for fremtiden i HJV.

De politiske forhandlinger, der foregår i øjeblikket, bør udvise rettidig omhu for at sikre, at der med nye og mere driftsøkonomiske fartøjer. Hvis de bygges i Danmark er det til gavn for beskæftigelsen. Fartøjerne er bemandet med MHV-frivillige, så der kan sikres en samfundsmæssig økonomisk bistand til Forsvaret, Politiet, Skat m.fl. fra Marinehjemmeværnet.

De fremhævede typebetegnelser indeholder link !

Steen Riewe Henriksen har siden 1968 forrettet offentlig tjeneste såvel frivillig som ansat bl.a. som MP-stationsleder, politiassistent-1, kompagnichef, kaptajn, redaktør, fartøjsfører m.v., og har udover en bred instruktør- og lederuddannelse samt fortrinsvis forrettet operativ tjeneste på både storby og ø niveau med og uden tjenestehund samt ved besøg og deltagelse hos myndigheder m.fl. i Europa og i flere verdensdele søgt gennem erfaringsudveksling at få anvendt de bedste praktiske erfaringer om eftersøgning til lands og vands samt efterforskning etc.