Ærøsunds sidste suk
Den 54 år gamle jernbane-, passager- og bilfærge Ærøsund blev søndag sænket ud for Ballen i Det sydfynske Øhav. Færgevraget skal i fremtiden stimulere øhavets fauna og dykkerturismen.
Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden/Fyns Amts Avis.
Færgen er designet af Knud E. Hansens tegnestue og blev bygget i Husum i 1960 til Dampskibsselskabet Ærø. I næsten 40 år betjente den ruten Svendborg-Ærøskøbing. Færgen har under flere forskellige ejere været oplagt i Svendborg i 15 år, mens dens fremtid har været ivrigt diskuteret. Bag sænkningen står det fælleskommunale Naturturisme.
Fyns Amts Avis’ Søsiden-redaktør, Søren Stidsholt Nielsen, filmede færgens sidste halvandet minut ovenvande.
Kilde: Fyns Amts Avis