Ænder er vilde med vandremuslinger
Vandremuslingen, en lille ferksvandsmusling, forekommer mere og mere i danske søer. Her nyder blishøns, gråand, troldand og hvinand godt af den nye spise.
Vandremuslingen fandtes oprindeligt i søerne i det sydøstlige Rusland i floderne Volga og Dnepr. Sidenhen har muslingen vandret rundt omkring i hele verden, herunder i dele af Gudenåen i Danmark.
Ifølge Videnskab foretrækker fuglene yngre muslinger, da de er nemmere at spise end de fuldvoksne, som kan blive op til fire centimeter lange.
Da føden er sparsom i det kolde vejr er vandremuslingen kommet på ændernes menukort, og der kæmpes om at få fat på dem. Vandremuslingen er nemlig den eneste ferskvandsmusling som kan sætte sig fast på ting med sine hæftetråde.
Kilde: Videnskab.dk