Aalborg Industries på vej mod børsen
Aalborg Industries, der er en af de store underleverandører til shipping og offshoresektoren, er på vej mod fondsbørsen. Det bekræfter en repræsentant for virksomhedens ejere overfor Bloomberg News.
"Aalborg Industries er ideel til børsen. Vi er ikke så langt fremme, at vi kan lave en børsnotering i år. Det er mere realistisk at sige første halvdel eller måske endda første kvartal næste år" siger Denis Viet-Jacobsen, der er talsmand for Altor Equity Partners.
Aalborg Industries producerer marinekedler, opvarmningssystemer, udstødningsrensningssystemer og lignende til shipping- og offshoreindustrien. Omsætning lå sidste år på 2,8 milliarder kroner.
Koncernen har mere end 2.600 ansatte.
Kilde: evb.dk
